Nationalt Risikobillede 2025 er udkommet
Download National Risikobillede 2025 her.
Styrelsen for Samfundssikkerhed har netop udgivet Nationalt Risikobillede 2025 (NS), og hos ALPHA har vi specielt fokus på afsnittet om spionagetruslen - altid med særligt øje for det menneskelige element. Spionage er kriminaliseret i straffelovens §§ 107 og 108 og kan omfatte indsamling og videregivelse af statshemmeligheder samt militær, politisk og økonomisk information. Rusland, Kina og andre stater er aktive i spionage mod Danmark, især via hybridvirkemidler som sabotage og påvirkningsoperationer, herunder cyberangreb og desinformation. Rapporten beskriver, at truslen fra Rusland forventes at stige pga. krigen i Ukraine, mens Kina primært fokuserer på økonomiske og teknologiske mål. Desinformation og påvirkningskampagner kan forværre splittelse i samfundet, og hybridvirkemidler kan bruges til at lægge pres på stater eller udfordre NATO og EU. ALPHA fremhæver vigtigheden af at styrke modstandsdygtigheden mod disse trusler gennem øget fokus på cybersikkerhed, koordinering og bevidsthed om risikoen for sabotage og desinformation, især med vægt på det menneskelige element.
Vi ser nu frem til, at rapporten følges op med indblik i danskernes risikoopfattelse 2025, som blev undersøgt sidste gang i 2022. Denne tidligere rapport kan læses her.